Personlig coaching

Coaching er en personlig kortlægning af dine ønsker, drømme og mål for dit liv – og hjælp til at få iværksat nødvendige forandringer og udvikling, som kan gøre det muligt for dig at komme nærmere dine personlige mål.

Personlig Coaching – hvordan foregår det?

Typisk foregår coaching individuelt, hvor du kommer til et antal sessioner med et aftalt interval – hvor mange gange og hvor ofte fastsættes ud fra dine ønsker og behov. Det er dog også muligt at det kan foregå sammen med en kollega, din partner eller andre – alt afhængigt af hvad der er hensigtsmæssigt i forhold til fokusområde for coachingen. Desuden er det en mulighed at få coaching via telefon, hvis det geografisk eller tidsmæssigt passer dig bedre – dette kan selvsagt kun foregå individuelt, og følger samme rammer for tid og pris som ellers.

Coaching ud fra dine specifikke behov

Der aftales arbejdsområde for coachingen ud fra dine særlige behov, og den enkelte session vil være koncentreret om nogle af følgende forskellige dele:

Hvor du aktuelt befinder dig i relation til det aftalte arbejdsområde
Hvad der er dine ønsker og mål
Hvordan du konkret prioriterer og træffer valg
Hvilke forhindringer du møder, og hvordan du kan tackle dem
Udvide dit personlige repertoire af handlemuligheder og værktøjer
Undersøge fejltrin/fejltagelser for at lære af dem

Opdag nye handlemuligheder gennem coaching

Fra gang til gang vil du ofte få opgaver, som stilles særligt i forhold til din helt konkrete situation. Formålet er, at du skal opdage nye sider og nye handlemuligheder i dit eget liv. Alle dele af coachingen skal samvirke til at du må være i en udviklende proces og opnå bedre trivsel.

Få coching nu

Tryk kontaktknappen herover og skriv mig en mail eller ring til mig på 60686088. Du er meget velkommen i min praksis i Randers – det er nemt at komme til mig fra hele Østjylland.

Af: Heidi Jacobsen